11 dage siden.. :)

Fødselsberetning <3

Kære læsere

Jeg ved godt at den har været længe undervejs, men det er som om at jeg i den uge der er gået, er begyndt at spekulere en del over fødslen. Når man er så erfaren hvad graviditet og fødsel angår, hvordan silvan kunne jeg så undgå at vide hvor i forløbet jeg var?

Forhistorie:

Når man er overvægtig, højgravid, har bækkensmerter, bor på 2 sal, og oveni hatten er hjemmegående med 2 små drenge, ja så er det begrænset hvor mange legepladsture man magter 🙂 Jeg brød mig ikke om at tage på legepladsen de sidste måneder, fordi jeg følte at jeg blev stukket ned af en voldsomt smerte on and off. Så hvis Alex løb den ene vej, og Nicklas løb på græsplænen den anden retning, så skulle det altså gå stærkt. Og lille tykke mig med mine korte ben! 🙂 Jeg sværger det gjorde ondt! 🙁 Når vi kom hjem fra legepladsen, var min tykke opsvulmede krop helt smadret. Bare se billedet. Min ankel var helt væk. Ja der var engang en ankel…!!!! 😀

ankel

Så på trods af konsekvensen ved at presse mit overvægtige gravide jeg til at løbe rundt på legepladsen og op og ned fra 2 sal,-så tilpassede min krop sig til et liv med stærke smerter. Jeg endte med at smile og fungere nogenlunde normalt 🙂


Den 26. juni 2015 døde min højtelskede Mommie på Kolding sygehus 🙁
Jeg var nu ramt af fysisk og psykisk smerte. Men hvorend jeg bare havde lyst til at trække dynen opover hovedet og ligge med earplugs og lytte til musik, så er jeg altså mor, og livet skal gå videre.

Mias seng

Dagen inden fødslen:

Den 29. juni 2015 var jeg tilbage på legepladsen med drengene. Ja jeg havde ondt, men hverken mere eller mindre, end hvad der var blevet en del af min nye hverdag 🙂 Så efter at have hapset en is på græsplænen, så løb vi rundt i Skolegade og legede fangelej. Den mest kluntede og kiksede forældre på legepladsen – men hey! Jeg var en del af legen, og mine drenge var glade! 😀


Fødslen:

Den 30 juni 2015
05:30 Jeg vågner med krampe i det ene ben. “Så vare det ikke længe” siger Peter smilende, mens han tager sit arbejdstøj på. Vi kysser farvel og han tager på arbejde 🙂 Jeg er sikker på at krampen bare skal gåes væk, så jeg begynder at gå heeeeele vejen ud til køleskabet og derefter ind i stuen 😀 Finder tv3 puls, fråder min bolle og skyller den ned med et glas letmælk.

6:30 Jeg har lidt ondt i maven, men tænker at det skyldtes min komplette dumhed, med at indtage fødevare, jeg ved at jeg ikke kan tåle! Men mælk har været min store last i den her graviditet, og letmælk smager guddommeligt! Jeg kunne ikke lade være, og det er sikkert derfor at jeg har det skidt nu..

6.45 Jeg følger stadig med i tv programmet. Jeg griner af de flade jokes 😀 Jeg får det varmt og min lænd er øm. Intet unormalt i det. At være gravid og have de her gener, var bare en del af hverdagen,- så jeg massere min lænd lidt som de fleste gravide gør, og spekulere på hvilken dag det vil være bedst at tage det sidste mavebillede 😀 Jeg fik skrevet til Lise (min veninde og fotograf) i nat, og spurgt om hun var frisk på lørdag, hvor jeg rammer terminen. så hvis vejret er med os, så bliver det sidste billede så perfekt! 😀

6.50 Burde jeg vække drengene? Jeg er alligevel vågen, og hvis de kommer op nu, så passer det bedre med deres middagslur senere? Arj..Jeg skal lige have mere ro på min mave, inden jeg vækker dem.

Jeg går forbi Mikkels værelse og kigger på uret. Klokken er syv.
Jeg fortsætter ud mod gangen, og går ud på badeværelset. At være alene på badeværelset uden forstyrrelser er total happy hour, og jeg nyder faktisk at være alene uden nogen titter frem ved kattelemmen og siger “Hej mor” 🙂

Jeg rejser mig gentagende gange, og forsøger hele tiden at komme af med noget. Men der sker nix og nada. Men følelsen af at jeg skal noget, den er der, så jeg tør ikke forlade badeværelset. Og hvorfor skulle jeg? Drengene sover jo, hvilket er mega heldigt! Burde jeg ikke tænde for bruseren og nuppe et dejligt bad? Naaah.. De vågner stensikkert mens jeg har shampoo i håret 😀 Hvor er min telefon..?

mpic2

7.15 Jeg finder min telefon..! Den er næsten død for strøm. Men whatever. Denkan holde til det jeg skal bruge den til, mens jeg trisser rundt herude, indtil drengene vågner – Facebook! 😀 Jeg logger på. Husker ikke hvad jeg så af opslag. Pludselig er min tilstand forandret. Jeg får hyppigere smerter, men ikke noget voldsomt 🙂 Jeg bliver lidt i tvivl om hvad der foregår. Burde jeg ringe Peter hjem? Nej. Ånssvagt at ringe nogen hjem pga hvad. Forstoppelse? No way. Det gør jeg bare ikke. Burde jeg sende en lille sms om hvordan jeg har det? Og få hvad ud af det? Han tager ikke fri alligevel. De er i undertal og bagud. Det sidste de har brug for, er en chef der går hjem, grundet hysterisk gravid kvinde fra vestbyen…!

Kl 7.20. Jeg kan mærke en indre uro, der giver en myre kriblren fra nakken og ned.

Kl 7.22 En sær smerte sender stråler ud i begge mine ben. Det føles som om smerten bliver skudt tilbage, og snor sig langs min rygrad. Hæfter sig fast i min lænd, og hiver mig tilbage. Smerten er ikke voldsom overhovedet 🙂 Jeg bevæger min nakke og skuldre, som når man har ondt, og så er smerten væk. Jeg tænker at jeg muligvis har lagt forkert. Og når man er øm, har lagt forkert, er overvægtig og højgravid, så er det ikke unormalt, at få hedeture, forstoppelse, plukveer og lænde- eller rygsmerter. Alt er fuldstændig normalt 🙂

Kl 7.30 Overvejer jeg at sende Peter en sms. Istedet kommer jeg i tanke om min vandrejournal. Jeg bliver nødt til at ringe til Horsens Kvindeafdeling, og meddele dem, at jeg nok kommer forbi til et tjek senere just in case.

7.35 Hvor er min vandrejournal…???? AGhhrr hvor lagde jeg den? Pis min telefon dør snart for strøm! Jeg går frem og tilbage fra badeværelset og soveværelset.
avavavavavaav-pause-avavavav-pause.

Jeg står foroverbøjet hen over tørretrumleren, og puster småligt anderledes. Nu begynder det at gå op for mig, at det muligvis kunne være veer. Ikke bare mine sædvanelige graviditets- gener,-men veer..! 😀

gravid

Køb tøjet hos Bestseller


7.37 Fuck om det er morgenmaden og fuck Peters arbejde og kollegaer. Og fuck deres kunder og hvem der kan afløse hvem og hvornår.. !!! Jeg vil ikke være alene nu! Jeg ringer…. Hvorfor fuck tager han ikke telefonen????!!!! 🙁

7.38 Jeg ringer til min mor……Hun tager den ikke?! AGHR!!! For fucing helvede. Hvorfor er der ikke en fuck der tager tlfen nu?!!!

Avavavavav – pause…!
Masser af fuck og av senere, beslutter jeg mig for at sende en sms! 😀

7.40 Jeg sender en sms til peter. ” Jeg har det skidt. Kom hjem nu”.

7.45 Jeg sender en sms til Lise.

7.46. Lise svare!!! 😀

7.47 Lise pakker sammen og er på vej! 😀 Hurra! Snart er jeg ikke alene mere! Så kan jeg godt låse døren op, og tænde bruseren. Det kan formildne smerten ved lænden 🙂 Jeg rækker hånden ind i brusekabinen, men da jeg mærker vandet, får jeg nogle badvibes, og noget fortæller mig at jeg ikke skal gå derind. Igennem hele min graviditet har vand virket betryggende, behageligt, sikkert og afslappende. Men ikke denne gang..

7.48 Jeg går frem og tilbage, og får ikke slukket for vandet. Min koncentration ligger nu på min vejrtrækning, og smerten tager til 🙂


GODMORGEN MOAR…! 😀

Jeg smiler og siger “Godmorgen Alex! Har du sovet godt?” 🙂
“Ja”. 🙂
“Alex – vær sød at gå ind i stuen skat”.
Alex står med sin dyne og kigger underligt på mig.
“Alex – vær sød at gå ind i stuen skat”.
Alex står fortsat med sin dyne og kigger på mig.
Avavavavavava pause!
“Alex – vær sød at gå i stuen skat”.
Alex ligger sig på gulvet, hvilket han aldrig gør. Han ligger og kigger på mig med sine store brune øjne.

*Vandet er stadig tændt i brusekabinen*

“Så kan du gå i bad, ikk skat? Mor går lige ind i soveværelset”. 🙂
Alex går i bad og synger 😀
Bare Nicklas ikke vågner…. Jeg kan ikke tage mig af ham nu. Det er ikke forsvarligt. Hvad skal jeg gøre?
Avavavavavav!

shoping

Køb dit dit børnetøj hos BabyfrydBabyshop eller Babytorvet


7.50 Jeg når kun lige ind i vores soveværelse, da jeg blir nødt til at støtte mig op af en kommode 🙂 Her ændre både min vejrtrækning, og følelsen af smerte sig. Jeg bliver nu fuldstændig bevidst omkring hvilket stadie jeg er på i mit fødselsforløb, mine muligheder samt min generelle situation! Man når at gennemtænke utrolig meget på mega kort tid, og jeg er ramt af voldsom tankemylder 🙂
Jeg kan mærke at den næste ve kommer, så jeg vil gå hen imod sengen, men må finde støtte i væggen, som jeg presser mig op af. Og her sker det. Jeg får pressetrang. Som i- jeg-kan-mærke-hendes-hoved-synke-ned-pressetrang! Okay, ved næste ve-pause, så er det over til sengen. Jeg kigger på kombinationen af fostervand og blod der langsomt render ned af mine ben, men jeg føler ikke den mindste smule panik eller frygt 🙂

Jeg når ikke at komme på syghuset.

Jeg når ikke at få smertestillende.

Jeg når ikke at få en at dele det her med.

Det bliver mig og dig Mia 🙂

Jeg ligger mig på sengen under den næste pause.


“MOAR. FAR VIL GERNE TALE MED DIG”.
Peter har ringet til Mikkel, som ellers lå og sov, og ingen kunne forberede Mikkel på hvad han snart skal opleve.
Mikkel kommer nu ind i soveværelset. Jeg har stillet mig på alle 4 i vores seng, og vugger frem og tilbage, da det er sådan jeg arbejder super godt med smerterne 🙂 Mit tøj bliver nok ødelagt i processen men nevermind. Det her er fantastisk! 😀

“Mor far vil gerne tale med dig, han….Ååårrhhh, mor…….Kommer lillesøster i dag”???! 😀
Jeg kigger på Mikkel, blinker og smiler: “Ja. Det gør hun” ! 🙂
Mikkel går ned mod sit værelse, men glemmer sin tlf på kommoden i soveværelset og kommer tilbage.


Ny følelse: Som at blive pakket ind i et total blødt tæppe, hvor man føler sig fuldstændig tryg! Havde jeg haft en ve -“volumeknap” bare i styrkegrad, så var det som om at nogen skruede fuldstændig ned for den, så jeg i et split sekund ikke følte smerte overhovedet, men blev fyldt med overskud og en indre ro!! 😀

Mikkel kommer tilbage og tager sin telefon fra kommoden. Jeg aer min mave og tanke-taler til vores endnu ufødte Mia. “Jeg lover dig lille skat. Er der en der har ventet længe på dig,så er det Mikkel. Han glæder sig så meget til at møde dig” 🙂mikse
“Kommer lillesøster nu”?! 😀
“Ja. Det gør hun skat. Vær sød at gå ned på dit værelse, så kalder jeg på dig om lidt” 🙂
Mikkel får et overraskende udtryk, og løber mod sit værelse 🙂

I samme øjeblik kan jeg mærke Mias hoved. No point of return! Så spændende altså! 😀 Om lidt skal jeg møde vores lille pige!!
Hovedet er ude, og jeg kan mærke lidt af hendes skuldre med fingrene. Jeg kan huske alt hvad jeg har lært, og alt hvad jeg har læst. Jeg ved at jeg skal føde nu. Det bliver her. På spritnyt, nyvasket og kridthvidt italiensk sengetøj!

Jeg når at rose mig selv for valget af sengetøj og tænker “Hvordan kan jeg tænke på sengetøj nu? Hvorfor føler jeg ikke den sviene skarpe smerte jeg har oplevet før”? Jeg har fuld kontrol over min krop. Jeg har aldrig stolet så meget på migselv som jeg gør nu. Jeg føler mig selvsikker på et nyt niveau 😀


Så det nu! Jeg mærker at veen er der, men den gør ikke ondt! Instinktet har overtaget, og min krop gør det som den er skabt til 🙂 Jeg ændre min stilling. Presser en sidste gang, og Mia bliver født, her i vores seng i Vestbyen 🙂 Mias navlestreng sidder som en sikkerhedssele. Jeg fjerner den. Den er slimet, gummiagtig og varm. Det gælder om at holde hende varm til jeg kan få hjælp. Hun skal pakkes tæt og blodet skal tørres af, men det vigtigste lige nu er, at svøbe hende 🙂 Jeg hiver fat i en af vores hovedpuder, og hiver betrækket af. Jeg svøber Mia i betrækket, og holder hende tæt indtil mig, og krammer hende. “Sikke en entre lille skat! – Velkommen til verden”! 😀 Jeg smiler og nusser vores lille nyfødte og længeventede datter.


“MIKKEL”!!! 🙂
“MIIKKEEL”!!! 😀
“MIKKEEEEL”!!! 😀 😀

*Lyder total lalleglad men det er jeg sgu også!!* 😀

Mikkel kommer styrtene mens han siger “Er hun her? Er hun her? Er lillesøster her nu”?
Mikkel står endnu en gang i døren, og jeg siger: “Se skat. Mia er her” 🙂
“Åwr mor.. Hvor er hun lille! Hej Mia! 😀 – Jeg tager lige et billede og sender til mormor”! 😀

0
Mikkels telefon ringer, og jeg kan høre ham sige: “Far. Lillesøster er her”!! 😀
Et kort øjeblik senere kan jeg høre hoveddøren. Jeg kan høre Peters stemme. Pyhh hvor godt! …. Oh no…. Han skal ikke se mig sådan her! På HVIDT sengetøj. Jeg har lige født. Ved i hvilken farve blod ser mere blodagtig ud på? HVID!!! Og min mand er total panisk omkring fødsler…….


Well. Peter kommer løbene og stopper op i døren ind mod soveværelset. Jeg sidder i sengen. Smiler og holder vores datter, mens jeg stadig er hæftet fast til navlestrengen, som jeg ikke kan skjule. Der er tydelige spor af fødsel og jeg var møg raj for hans reaktion. Men jeg fik pakket det ret godt væk i et roligt smil 😀
Peter var rød i krydderen. Han smed sin taske og jeg kunne se at han talte i telefon. Han taler med alarmcentralen.

Jeg fortæller vores lille Mia at vi er i sikkerhed 🙂

Jeg ber Peter om at række mig Mias dyne. Jeg pakker Mia ind. Falck kommer. Min mor kommer 🙂

navle1

Lige nu er vi meget glade for at vi blev færdige med hendes seng den 28 juni! Mia bliver lagt i sin seng og med sin dyne over sig. Jeg får ilt og bliver gjort klar til at komme ned i ambulancen. Imellemtiden høre jeg min mor sige at vi skal sørge for anden pasningsmulighed, da hun skal til tandlæge ved tolvtiden, og jeg kunne ikke lade være med at tænke: “Hvordan kan hun tænke på at skulle til tandlæge nu…? Hvem skal passe drengene? Nå. Så må Peter blive her, og så må jeg tage afsted alene”. På vej ned af trappen hilser jeg på vores nabo og hendes datter. Jeg kommer ind i ambulancen. Svare på spørgsmål og pludselig står Lise der!!! LISE!!! YAI…!!! 😀 😀 😀 Lise fortæller at hun tager sig af børnene. Hvilken komplet lettelse! 😀 Peter kan tage med mig, og jeg ved at børnene vil få det godt ved hende! Pyh. Lise forsvinder ud af ambulancen. Døren lukker, og turen går nu mod Horsens Kvindeafdeling 🙂 Mia er pakket ind i noget der hjælper hende med at holde varmen. Den første amning-og første køretur -begge dele samtidig. Waow. Det er altså vildt det her 😀

Påskeæg


På turen ringer Peter til min far. “Tillykke. Du er blevet morfar igen – Ja de har det godt. Vi er på vej til Horsens” (min far bor i Horsens) Min far fortæller at han skal ned og aflevere min søster i børnehaven, så han skal videre nu. Man sidder bare tilbage med en følelse af, at ønske sig et nyt sæt forældre hvad det her angår.. Gad godt at nogen havde skyndt sig med balloner, eller skyndt sig til sygehuset, eller virket total ekset. Ikke det her 🙁  Nåh. Jeg afgør ikke hvad de tænker og føler, og jeg acceptere at de er som de er og at de reagere på diverse situationer som de gør 🙂 Jeg forsøger at fokusere på Mia istedet for og det virker 🙂 Det er total underligt at jeg ikke anede at jeg var i fødsel for en time siden og nu ligger vi her i ambulancen 🙂 <3


Vi ankommer på kvindeafdelingen, og siger farvel til redderne, der tog sig godt af vores familie. Mia vejes og måles:

3708 gram & 51 cm skønhed. Yeps. En fabulous lille smuksak har gjort sin entre i den her verden, og i den grad i vores hjerter <3

Jeg manglede i den grad min Mommie i det her! Jeg tog endda min telefon frem og fandt hendes navn i displayet. Et kort øjeblik havde alt den her glæde og surprise-fødsel hvisket sorgen væk,og nu gik det op for mig at jeg aldrig skulle præsentere hende for Mia.. 🙁 Jeg blev nedtrykt der,men den sidste sætning hun sagde til mig var “Jeg elsker dig” 🙂 <3 Kærlighed rækker til længere end døden os skiller. Den er så stærk og jeg føler mig så taknemmelig! 🙂

PEACE & LOVE


Mia er nu 22 dage gammel, og far er kommet sig over chokket 😀

far og mia 2

   

21 kommentarer

  • Vivi

    Så smuk en beretning ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Super skøn beretning og sejt gået at klare det hele selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Andersen

    Åh Katharina – Du er så sej det er helt vikdt og jeg beundre dig virkelig. Har fulgt dig i mange år og har nu altid sys du var sej. Jeg så dig til Sannes begravelse hvor du var så fin med din smukke mave… Jeg er sikker på jeres lille prinsesse Mia bliver lige så smuk og vidunderlig som vore akke sammens store Prinsesse Mia, vi snakket om at hvor er det trods alt det sørgeligmht. Sannes død alligevel livsbekræftende at noget så smukt kan skabe glæde også som du skriver med din mormor fordi selvfølgelig tager Mia ikk din mormors plads men hun giver jer et nyt liv at glædes over.. Din beretning er så smuk jeg fik helt tåre i øjnene og hvor dejligt at dig og Mia resten af livet kan dele det sammen at det bare var jer to og kærlighed der bragte hende til verden.. Held og lykke.. og hils faren og sig tillykke også.. i virker som de mest fantastiske mennesker.. Knus og kram fra Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeanette Kaarsberg

    Du er for sej Katherina så fantastisk gjort, stort tillykke med hende, ønsker jer alle Held og lykke fremover, i er en skønt familie, og jeg følger jer med glæde, nyder hver et opslag i sætte ind. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Adam

    Hvor smukt og fantastisk, blev helt rørt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej Katherina og Peter.
    Hvor er du da bare lige den sejeste og stærkeste mor !! Wauw en oplevelse du fil dig. Og at du kunne bevare roen overfor dine drenge mens hun var så tæt på at være ude det er da for vildt. Er ked af din mors stupide kommentar om hun ikke kunne passe børn pga tandlægen. Kender det desværre godt. Nå men ville bare rose dig for den flotte præsentation, og sige stort tillykke til jer og held og lykke ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Er Alex ikke for lille til selv at gå i bad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Katharina og Peter,
    Jeg lyder mærkeligt at sige at jeg er stolt af dig, for jeg kender dig ikke Katharina. Men jeg er vildt imponeret over hvordan du taklede din uventede hjemmefødsel. Du er da SÅ sej!!! Men jeg bliver så ked af det på dine vegne, når jeg hører hvordan dine forældre reagerede på Mias fødsels. Pyh, hvor ville jeg have været skuffet, hvis det var min familie. Og hvor ville jeg gerne give dem et los et vist sted! Men jeg tror du håndterer det helt rigtigt, ved at acceptere, at du ikke kan ændre på dem og deres måde at reagere på. I stedet fokuserer du på det positive og det der gør dig glad . Jeg er sikker på at din Mommie var med dig og at hun kigger ned på dig fra himlen og er SUPER STOLT AF DIG! Og endnu en gang tillykke til jer begge to med den skønne datter ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Stort tillykke!
    Lagde lige mærke til, at flere af jeres børns navne starter med ‘M’. Er det tilfældigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hold nu op hvor er det bare en vild fødsel!! Og nej hvor er du bare genial i den situation!
    Jeg fødte min første for 6 måneder siden, og jeg var glad for min smertestillende og de fagpersoner omkring mig.
    Jeg kan ikke forestille mig at skulle gøre det alene, heller ikke selvom jeg har gjort det før!

    Du kan roligt være stolt over dig selv!
    Det gør mig meget ondt med din mor! Mistede min far i november 2013, han blev 50 år.
    Er sikker på de følger med vores børn oppe fra himlen <3
    Alt godt jeres vej, ærgerligt i bor så langt væk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh. Hvor er det en dejlig fødselsberetning <3

    Jeg har ikke set De Unge Mødre i maaaange år, og hvor er den her Katherina, der fører er barn alene med overskud til både sig selv, baby og drengene milevidt fra den unge pige man så første gang i programmet. Det er satme sejt gået – hvor er det fedt at læse at det hele er gået dig så godt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingerlise

    Hej Katherina.
    Jeg er fuld af beundring over du klarede fødslen af jeres lille pige selv, det så sejt gået wauuu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

11 dage siden.. :)