D. 4 maj var det 12 år siden at min engel kom til verden <3 – Peter & Katherina (De Unge Mødre)
En forlænget weekend i København

D. 4 maj var det 12 år siden at min engel kom til verden <3

Kære læsere

For 12 år siden var jeg 16år gammel,og sammen med mit livs første store kærlighed ventede vi vores første barn. Vi boede sammen i en et værelses ungdomsbolig i Søhustoften i Odense. Jeg læste 10 klasse og min daværende kæreste var under uddannelse. Jeg havde aldrig troet at 2 streger skulle ændre mit liv i så voldsom en grad som det gjorde. Jeg husker hvordan jeg sad og læste i et Anders And blad da lægesekretæren satte sig foran mig og fortalte mig resultatet.

22 uger henne gik vandet i et stort plask efterfuldt af styrtblødninger der farvede lammeskindstæppet rødt. Falck kom,og inde i ambulancen spurgte jeg falckredderen “Mit barn overlever ikke det her gør det vel?” Min kæreste var på arbejde,jeg lå der alene og var skidebange. Flere læger og studerende kom ind på min stue. For første gang i min graviditet måtte jeg ikke se på skærmen, så lægen vendte skærmen væk under scanningen. Personalet blev stille. Lægen blev stille. Jeg var sikker på at de kunne høre mit hjerte slå. Lægen lukkede øjnene og sagde roligt

“Jeg kan desværre ikke finde hjertet”

🙁

Lige der. Der stoppede mit liv. Sådan føltes det. Min verden, mit liv, min baby,mig som mor, min kæreste som far, min mor som mormor. Alt var væk. Ingen havde fortalt mig at babyer kunne dø inde i maven. Jeg var lamslået og hadede livet.

Jeg fik nu æren af at ligge på fødegangen og lytte til de levende babyers skrig mens min egen lå død inde i maven og at jeg nu skulle forholde mig til at føde et dødt barn. Kæft det var tortur! Hvem fuck er den kegle der har besluttet at blande kvinder der skal føde døde børn med dem der skal føde levende? Jeg var knust. Hver gang jeg hørte babygråd mindede det mig om hvad jeg ikke skulle opleve.

At mine veer ville være forgæves og hvad jeg frygtede mest. At se en død baby. MIN døde baby. Hvordan så en død baby ud? Smiler man til en død baby? Ville jeg kunne holde en død baby? Hvordan føles en død baby? Kan man tørre blodet af en baby i uge 22 som man gør efter en normal fødsel? Er min baby gennemsigtig? Den klassiske babyduft erstattes af hvad? Den erstattes vel af døden? Hvordan lugter døden? Det var et udsnit af de tanker de grædende babyer fik mig til at tænke over. Jeg har altid haft tankemylder,men det her slog alt! 🙁

Den 3 maj var snart forbi. Jeg havde haft mit livs første møde med et morfinpræparat  og var i himlen. Jeg elskede det og ville ønske jeg kunne få et evighedstrip. Men 15 minutter senere begyndte jeg at kunne mærke migselv igen. Jeg kunne mærke virkeligheden og vidste at jeg snart skulle føde.

Den 4 maj 2003 kl 00.25 fødte jeg en lille dreng på 403 gram.

Jeg så ham ikke med det samme. Jordemoderen forsvandt ud af døren med ham og jeg  forstod ikke hvorfor alt skulle foregå så hurtigt. Kort efter kom hun tilbage. Hun havde lagt David i en brækskål som han fyldte helt ud i sammenkrøllet tilstand. Han havde været død i  ca 2 dage så hans lille krop var gået i forrådnelse. Den information ville jeg gerne have haft inden at jeg sagde ja til at se ham! 🙁 På trods af sorgen, de levendes skrig og den tunge følelse af et evigt mørke der havde lagt sig som et tæppe over vores familie, så var der en vis stolthed over fødslen alligevel. Vi havde fået en søn. En søn..!!! VI HAVDE FÅET EN SØN! <3

Mens stoltheden og kærligheden stadig overskyggede sorgen fik vi taget nogle billeder inden han skulle ligges hen i kølerummet. Jeg fik et hånd og fodaftryk. Blev anbefalet at sove. Mens de fødende kvinder og de nye babyers gråd fyldte fødegangen lå jeg og knugede mine to papstykker med hans hånd og fod aftryk på. Ved hver efterfølgende fødsel jeg har oplevet har jeg håbet på at der ikke lå en sørgende mor et sted på fødegangen, som skulle gøres mere ked af det af mine skrig eller min lille nyfødtes gråd,og jeg vil håbe det samme i juni når jeg skal føde vores datter. Ingen forældre burde udsættes for det trauma. Mig og Davids far fik endnu en søn. Jeg fødte ham den 29 dec 2005. Han fylder 10 år i år og jeg er så lykkelig over at han blev en del af mit liv <3

David blev begravet dagen før morsdag,og hans gravskrift blev den sætning der skulle have præget hans liv allermest.

David

Vi elsker dig

12 år senere, og jeg elsker ham stadig <3

Du strejfede verden som et stjerneskud og blev min inspiration til det liv jeg skulle lære at leve efter døden

Tillykke med fødselsdagen

Jeg vil altid elske dig <3

 

 

   

2 kommentarer

  • Signe

    Puha, fik næsten tårer i øjnene. Føler med alle kvinder der må føde deres dødfødte barn og især helt unge piger, som du jo var.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liza

    Puha jeg fældede da godt nok lige et par tårer. Jeg har desværre hørt før at kvinder der lige har mistet sit barn skal ligge hvor kvinder med levende børn ligger og det er umenneskeligt 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En forlænget weekend i København